Nyheder:   

Tennissportens dag afholdes lørdag den 29. april 2017 kl. 10.00 - 14.00!

Der holdes Åbent hus og Standerhejsning samme dag!
Klubben serverer grillpølser og drikkevarer!

 
Workshop torsdag den 18. maj 2017 kl. 19.00 - 21.30!
 

Natpetanque fredag den 1. september 2017 kl. 18.00!

Fælles arrangement med vore naboer Søgård Petanque Klub!

Vi starter med fælles spisning kl. 18.00, som koster et mindre beløb pr. person! Derefter spiller vi en socialturnering, som består af 3 kampe med skiftende makkere! Efterhånden som aftenen skrider frem, bliver det mørkt, og der spilles videre med brug af lygter! Der er fakler på banerne, som eneste officielle belysning! Man bedes selv medbringe lygter! Aftenen slutter med præmieuddeling og en gang gratis suppe omkring midnat! Petanquekugler kan lånes!

 

Søgård Friskoles elever fik sved på panden

Søgård Friskole, DGI og Søgård & Omegns Tennisklub har etableret et godt samarbejde, hvilket resulterede i, at 25 af skolens elever og to idrætslærere fik noget at se til i godt 2 timer.  DGI`s instruktør Leif Nielsen gav de to lærere Birthe Madsen og Dorthe Vilstrup nogle oplysninger, hvorefter eleverne blev delt op på banerne og prøvede alle de forskellige slag med en tennisketcher. Et par elever gik jævnligt rundt om banernes store hegn og fandt de bolde, som blev slået helt ud af banen. Mange elever var faktisk 
ret gode til spillet.
Formanden for tennisklubben Jes Schramm fortalte de unge om klubbens tilbud og udleverede forskelligt materiale.
 
Skolens ledelse og tennisklubben evaluerer nu den gode aktivitet for at finde et godt samarbejde fremover.  

 

 
 

 

DGI afholder jævnligt tennisstævner - hold derfor øje med opslagstavlen i klubhuset!
 
Klubsamarbejde:
Gennem nogle år har der været et rigtig godt samarbejde mellem Felsted, Kværs, Holbøl og Søgård tennisklubber. Der arrangeres stævner de forskellige steder, hvor seniorerne spiller med forskellige makkere om præmier. Det kaldes "rødvinsturnering".
Dette gode samarbejde fortsætter til gavn og glæde for mange tennisspillere.
 
Planlagte rødvinsturneringer: 
Se opslag i klubhuset!
 
Hvad skal du gøre?
Tag din ketcher og dine tennissko med og mød op.
Du skal ikke melde dig til i forvejen.
Du betaler 20 kr. og har mulighed for at vinde rødvin.
Du skal spille nogle hyggelige doublekampe med forskellige makkere.
Vi spiser en grillpølse og får en vand/øl bagefter.
Vi er færdige omkring kl. 13.00 - 14.00 afhængig af spillelysten.
Sig det videre til alle dem du møder.

Til forsiden